Akko (Acre)
Akko (Acco, Akkon, Acre, Akka) (עַכּוֹ, عكّا) er en by på nordsiden af Haifabugten (Akkobugten) i den nordlige del af Israel og er en af verdens ældste kendte havnebyer. Den gamle bydel inden for murene med den underjordiske korsfarerby, kirker, moskeer, smalle gader og et gammelt fængsel har en lang og begivenhedsrig historie.
Akko var gennem en periode i 1200-tallet hjemsted for Den Liviske Orden, og byen var den sidste besiddelse, de kristne korsfarere mistede (efter belejringen i 1291) efter korstogene. Korsfarernes havn er i dag en mindre fiskeri- og lystbådehavn.
Efter den første verdenskrig begyndte Akko at vokse uden for den gamle by, og siden er den moderne bydel vokset kraftigt. Byen har en del industri (især plast og tekstil) samt turisme.
Der bor 45.800 mennesker i byen, hvor arabere udgør 27,5% af befolkningen.
Akko var gennem en periode i 1200-tallet hjemsted for Den Liviske Orden, og byen var den sidste besiddelse, de kristne korsfarere mistede (efter belejringen i 1291) efter korstogene. Korsfarernes havn er i dag en mindre fiskeri- og lystbådehavn.
Efter den første verdenskrig begyndte Akko at vokse uden for den gamle by, og siden er den moderne bydel vokset kraftigt. Byen har en del industri (især plast og tekstil) samt turisme.
Der bor 45.800 mennesker i byen, hvor arabere udgør 27,5% af befolkningen.
Kort (geografi) - Akko (Acre)
Kort (geografi)
Land - Israel
Israels flag |
I forbindelse med Det Osmanniske Riges opløsning efter Første Verdenskrig, blev det – af Folkeforbundet – besluttet at etablere Palæstinamandatet i 1922. Dette bestemte, at Storbritannien skulle administrere området foreløbigt med henblik på bl.a. at etablere et "nationalt hjem for det jødiske folk" på sigt. Den efterfølgende periode, under mellemkrigstiden, var karakteriseret af uroligheder, som var forårsaget af spændinger mellem den arabiske og jødiske del af befolkning. Storbritannien agtede, efter anden verdenskrigs afslutning, at afslutte Palæstinamandatet. En afstemning i De Forenede Nationers generalforsamling i 1947 – den såkaldte delingsplanen for Palæstina (resolution 181) – havde her til formål at finde en løsning på uenighederne og stridighederne mellem den arabiske og jødiske del af befolkning i området. Delingsplanen foreslog, at Jerusalem skulle være et "corpus separatum", under international overvågning. Derudover forslog delingsplan en konkret opdeling af landområderne i det daværende Palæstinamandat, hvilket ville have resulteret i skabelsen af såvel en arabisk som en jødisk stat. Selvom delingsplanen blev vedtaget af FN's generalforsamling, var den ikke juridisk bindende, og da Den Arabiske Liga prompte afviste planen blev delingsplanen aldrig til virkelighed. Jøderne, under ledelse af David Ben-Gurion, erklærede efterfølgende, at de havde til hensigt at etablere staten Israel og formulerede i denne forbindelse den israelske uafhængighedserklæring, hvori Israel d. 14. maj 1948 erklærede sin uafhængighed. Uafhængighedserklæringen gjorde dog ikke rede for den nye stats grænser. De arabiske lande indledte en krig, den såkaldte arabisk-israelske krig 1948, blot dagen efter den nye israelske stat havde udråbt sin uafhængighed.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
ILS | Ny Shekel (Israeli new shekel) | ₪ | 2 |